Strøby Egede

Genbrugen i Strøby Egede holder flyttedag til august

Strøby Egede: Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Strøby Egede Center flytter til større lokaler midt i byen

Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Strøby Egede Center er så populær at den lider af vokseværk. Den flytter derfor til større flotte lokaler midt i byen med nye muligheder.

Den nye genbrugsbutik, der får navnet Strandens GENBRUG slår dørene op 1. august, selvfølgelig til at stort udvalg af tøj til alle aldre og størrelser. Samtidigt udvides sortimentet så der bydes på alt fra legetøj og bøger til glas og porcelæn.

På åbningsdagen den 1. august er der kaffe og kage og en hyggesnak i den nye butik.

Genbrugen i centret holder flyttesalg i uge 30, fra mandag den 23. juli til og med fredag den 27. juli, med 50% på alt, undtagen lys og smykker. Der er dog lukket tirsdag den 24. juli.

Og traditionen med 50% rabat fortsætter i vanlig stil hver de første sammenhængende fredag-lørdage i hver måned.

Alt der bliver solgt i genbrugsbutikken går efter fradrag af husleje og el m.m. til Kirkens Korshær. Personalet består af ulønnede frivillige. Kirkens Korshær driver varmestuer, herberg og mange andre ting som er til glæde for de svageste i vores samfund.

Kommentarer