Store Heddinge

Generalforsamlingen i Diabetesforeningen

stevnshoej

Store Heddinge: Diabetesforeningen, Stevns Lokalforening har afholdt årets ordinære generalforsamling på Stevnshøj

Onsdag den 12. februar afholdt Diabetesforeningen, Stevns Lokalforening ordinær gene-ralforsamling i kantinen på Stevnshøj. Dirigent var Preben Kosiara.

Lokalforeningens formand Ebert Pedersen oplyste i sin beretning, af lokalforeningen har 273 medlemmer, hvilket svarer til 24 % af dem, der i Stevns kommune har fået konstateret diabetes.

Læs også: Diabetesforening inviterer til generalforsamling

På landsplan er der i den seneste opgørelse ca. 320.500, der har diabetes eller 5.8 % af Danmark befolkning. Det skønnes, at ikke under 200.000 har en uopdaget diabetes og mindst lige så mange har forstadier til diabetes. Ganske mange, og det er derfor helt na-turligt, at diabetes kaldes en folkesygdom. Antallet af diabetikere er desværre stigende. Der bliver fundet 89 nye diabetikere hver dag, eller ca. 32.000 nye med diabetes om året.

Foreningen har i 2013 afholdt 2 informationsmødet – et 3. måtte aflyses på grund af manglende tilslutning.

Læs også: Diabetesforeningen aflyser informationsmøde

Herudover har lokalforeningen deltaget i 5 event af forskellig art som Store Heddinge by night, Landsindsamling til fordel for sukkersyge børn, hvor 12 indsamlere fik 13.814,50 kroner i indsamlingsbøsserne, Fodens dag den 19. september, Verdens diabetes dag den 14. november og julemarked i Rødvig den 24. november.

Nogle medlemmer har solgt eller forsøgt at sælge landsforeningens skrabelodder. Det var ingen succes på Stevns, da landssekretariatet havde udsendt lodder til cirka 60.000 med-lemmer inden det officielle salg blev igangsat, og potentielle købere med diabetes derfor havde købt på forhånd. Samtidig var salget i en periode med mange indsamlinger til blandt andet til Kræftens bekæmpelse, Hjerteforeningen, hjælp til mange katastrofeofre forskellige steder i verden.

Formanden takkede for den kontante støtte lokalforeningen havde fået fra Stevns kommune, og for mediernes omtale af vore arrangementer. En omtale giver synlighed som ikke kan gøres op i penge, da den ikke er målbar.

Regnskabet blev godkendt med et overskud på 1.798 kroner, hvilket væsentligst skyldes det aflyste informationsmøde. Lokalforeningens kassebeholdning var 11.880 kroner.

Bestyrelsen havde stillet forslag om en vedtægtsændring, hvor betegnelse kritisk revisor ændres til bilagskontrollant. Den nye betegnelse udtrykker mere, hvad opgaven går ud på. Forslaget blev godkendt.

På valg til bestyrelsen var, Ella Kosiara, Alice Sønderskov, Axel Karlshøj-Jensen, der alle blev genvalgt. Torben Sigetty ønskede ikke genvalg, og Jens Vilhelmsen blev nyvalgt. På valg som suppleant til bestyrelsen var Helle Nielsen som blev genvalgt, og til en vakant suppleantpost blev valgt Mads Jensen. Hanne Pedersen blev genvalgt som bilagskontrollant.

Efter generalforsamlingen fortalte formanden for Diabetesforeningen Truels Schultz om foreningens aktiviteter nationalt og internationalt. Hvad mange måske ikke tænker på, så er Danmark helt fremme med information om diabetes. Et område hvor omverdenen gerne vil lære af Danmark, og Diabetesforeningen deltager meget aktivt i dette arbejde.

Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med Ebert Pedersen (formand) Axel Karls-høj-Jensen (næstformand) Ella Kosiara (kasserer) Mai Bomark (sekretær) og bestyrelses-medlemmer er Alice Sønderskov, Birgitte Frederiksen og Jens Vilhelmsen.

De kan kontaktes via foreningens hjemmeside stevns.diabetes.dk

Kommentarer