Rødvig

Geologiske vandringer ved Stevns Klint

Naturvejlederne inviterer på tur for alle, der vil høre og se den spændende historie om Stevns Klints geologi

Deltagerne går fra Rødvig ud langs med Stevns Klint på Boesdal Kalkbrud. Undervejs vil naturvejlederen vise og fortælle den helt fantastiske historie om Stevns Klints geologi, om dannelsen under havbunden, om den store katastrofe, der var årsag til en stor masseuddøen for mere end 65 millioner år siden, hvor også dinosaurne forsvandt.

Denne historie er nu er grunden til, at Stevns Klint er kandidat til UNESCO’s verdensarv. Turen forsætter ud til det nedlagte Boesdal Kalkbrud, hvor deltagerne kan se på sporene fra kalkbrydnings tid. Turen tilbage til Rødvig går via Stevns Klint Trampesti.

Den første del af turen foregår på stenstrand med nedfaldne kalkblokke, der skal forceres. Den kræver derfor solidt fodtøj og stærke ben. Turlængden er på cirka 4 km.

Man skal ikke tilmelde sig, man møder blot op foran Rødvig Turistbureauklokken 10.

Turene foregår følgende onsdage, den 17., 24. og 31.. jul, alle dage fra klokken 10 til 12.30

Kommentarer