Gjorslev: Gjorslev Gods mangler en halv million på bundlinjen på grund af konkurrenceforvridende gødningsreglerne.

Gjorslev Gods har i år udlagt 70 hektar med græsfrø, som de dyrker for DLF Trifolium. Men fordi de også har køer, ser det nu ud til at indtægten vil være 7.500 kroner mindre per hektar, på grund af gødningsreglerne. Det svarer til cirka en halv million mindre på bundlinjen i år. Og det er kun på arealerne med frøgræs. Det skriver Dagbladet.

Det er på trods af at jorden på Stevns er noget af det bedste jord til at dyrke græsfrø.

– Det er klar konkurrenceforvridning, når man har køer. Og nu er vi kommet i en situation, hvor vi alle taber på det. Og det ender med at få den modsatte effekt af det, man egentlig gerne vil opnå, siger Birthe Kjærsgaard, der er avlschef for Sjælland for DLF Trifolium, til Dagbladet. Hun var foruroliget over, hvad hun så, da hun besøgte markerne med græsfrø på Gjorslev Gods.

Ifølge gødningsreglerne skal landmænd med køer anvende ko-gyllen, inden de må bruge kunstgødning. Problemet er at ko-gyllen er fastsat til at have en gødningsværdi på 70 procent i forhold til kunstgødning, mens værdien reelt kun er cirka 40 procent.

Godsejer Peter Henrik Tesdorpf må derfor overveje at droppe sin kvægbesætning. Det kan betyde et tab på syv-otte arbejdspladser på Gjorslev samt yderligere fem arbejdspladser i følgeindustrien.

– Vi kan umuligt konkurrere med andre danske jordbrugere, der ikke har køer, med de nuværende gødnings-regler. Eller udlandet for den sags skyld, siger driftsleder Anders Bak Hansen fra Gjorslev Gods til Dagbladet. Ifølge ham er der ingen faglige argumenter for, at landmænd med køer ikke må gøde mere.

DLF Trifolium, der har afdeling i Store Heddinge, er kendt for sin høje kvalitet af græsfrø og 95 procent af de græsfrø, som bliver produceret for DLF Trifolium her på Stevns ender som eksport. De leverer græs til stort set alle store verdensmesterskaber inden for sportsgrene, der udøves på græsplæner.

Læs også: Super Bowl blev spillet på græs fra DLF-Trifolium

– Men hvis man ikke kan lave bedre udbytte end det, Gjorslev kan fremvise her, så kan vi lige så godt få vores græsfrø i udlandet. Med det udbytte det ser ud til, der kan leveres på godsets marker, så kan alle jo være med, og så bliver det ikke Danmark, vi ender med at satse på, siger Birthe Kjærsgaard til Dagbladet.

– Det er synd for Gjorslev, det her. For hvis de fik lov, så kunne de skabe langt bedre resultater, end de får lov til. Og det er kun på baggrund af nogle bureaukratiske regler, konkluderer Birthe Kjærsgaard.

Birthe Kjærsgaard mener at de, der sidder og bestemmer, ikke forstår konsekvenserne af det, de laver regler om.