Gjorslev slår atelierdøren op
Store Heddinge: I pinsen slås atelierdøren op i hestestalden på Gjorslev Gods.
Åbne Atelierdøre, der normalt er et arrangement, hvor kunstnere åbner deres eget atelier’er for offentligheden, har i pinsen forlagt residensen til Gjorslev Gods og har i dén anledning omdøbt begivenheden til “Åben Atelierdør”.
Bag den åbne atelierdør befinder der sig en fællesudstilling, som kan betragtes som en appetitvækker til det ordinære “åbne atelierdøre”-arrangement, der finder sted den 26. og 27. august i år.
Det er i perioden fra fredag den 25. til søndag den 27. maj, der er fernisering på fællesudstillingen, som kan besøges i den gamle hestestald på Gjorslev Gods alle dage.
Fredag er der åbent fra 17.30 til 19. Lørdag og søndag 10 til 16.
På udstillingen vil kataloget for “Åbne Atelierdøre 2012” også være klar til udlevering.
Gjorslev Gods er beliggende på Gjorslevvej 20 i Store Heddinge
(Foto: Gjorslev.dk)
Kommentarer