Glatføreuheld ved Varpelevej
Torsdag kl. 15.06 i et kryds med ubetinget vigepligt skete et glatføreuheld, da en 42-årig kvinde fra Hårlev ikke kunne bremse i krydset ved Varpelevej, men skred frem over vigelinjen.
Ad Klippingevej kørte en lastbil, der blev ført af en 46-årig mand fra Strøby, som blev ramt af den 42-årige kvindes bil. Lastbilchaufføren havde forudset, at kvinden ikke kunne bremse og forsøgte at undvige, men der skete kollision mellem køretøjerne. Kvinden blev kørt i ambulance til sygehuset, hvor hun blev tilset. Hun slap fra uheldet uden alvorlige skader.
Kommentarer