Store Heddinge

Godsejer tabte principiel sag i landsretten

gjorslev_slot

Gjorslev: Natur- og Miljøklagenævnet fik medhold ved Østre Landsret, så omkostningerne til reetableringen af et fortidsminde påhviler Gjorslev Gods.

Torsdag den 17. marts startede en ankesag med godsejer Peter Henrik Tesdorpf fra Gjorslev Gods mod Natur- og Miljøklagenævnet ved Østre Landsret i København. Nu er dommen faldet og den gik godsejeren imod. Det skriver Dagbladet.

Sagen handler om at en jagtlejer har etableret en kunstig rævegrav i én af Magleby Skovs mange gravhøje uden godsets viden. Det må man ifølge Museumsloven ikke. Kulturstyrelsen har derfor pålagt godset at betale for en retablering af fortidsmindet.

Læs også: Godsejer i landsretten i principiel sag

Det var godsejeren ikke enig i. Han fik opbakning af Skovforeningen, som mente at der er tale om en principiel sag for alle skovejere, hvis de kan gøres ansvarlige for andres gerninger i skovene.

I første omgang blev sagen ført ved retten i Roskilde, som mente at pligten til at betale for retablering af gravhøjen påhviler ejeren af ejendommen.

Derefter blev sagen anket til Østre Landsret, der nu har afgjort at en eventuel bruger af skoven er retten uvedkommende, og det er op til skovejeren efterfølgende at sagsøge overtrædere i det omfang, at dette kan lade sig gøre.

Kommentarer