Klippinge

Godt 750 besøgte Tomsgaard søndag

tomsgaard_klippinge

Klippinge: Tomsgaard ved Klippinge havde godt 750 gæster i går til Åbent Landbrug

Søndag den 15. september inviterede Susanne og Ole Elbæk på Tomsgaard ved Klippinge til Åbent Landbrug for første gang. Godt 750 gæster valgte at lægge vejen fordi for at se på grisene og få en snak om landbrug.

– Det har været en helt igennem god dag. Vi har selvfølgelig snakket om mad og landbrug, men også om det bidrag, som jeg synes vi landmænd yder til fællesskabet. Vi har faktisk udelukkende fået positiv feedback fra gæsterne, siger Ole Elbæk, der driver en produktion af smågrise. Det skriver ritzau.

Læs også: Åbent landbrug på Tomsgaard på søndag

Præcis 65.298 børn og voksne valgte at bruge en søndag på at besøge en af de 78 deltagende gårde til arrangementet Åbent Landbrug. Det skriver ritzau.

Det er et stort arbejde for landmændene at afholde Åbent Landbrug. Der er typisk brug for mellem 20 og 30 hjælpere på hver gård. Gæsterne skal jo vises rundt, der skal svares på spørgsmål og sørges for forplejning.

Fakta:

Åbent Landbrug koordineres af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Landbo- og Familielandbrugsforeninger, Arla, Danish Crown, Tican, Kopenhagen Fur, Dansk Erhvervsfjerkræ, Dan Hatch, Dansk Gartneri.

I 2012 fik 69.838 besøgende en spændende og lærerig dag på de åbne gårde.

Man kan læse mere på aabentlandbrug.dk og på facebook.com

Kommentarer