Gourmet-middag i Stevnsfortets undergrund
Stevnsfortets dybtliggende gange i kalkundergrunden ved Stevns Klint kan bruges til mange ting, udover at være museum for Den Kolde Krig.
Nu er det nemlig blevet muligt at afholde en 5-retters gourmetmiddag, arrangeret af Livsnyder og Bonderøv, alias Jens Hansen, hvor det nye stjerneskud af en kok Kristoffer Ringsing står for tilblivelsen af maden.
“Det er ikke hver dag, at sådan et tilbud bliver realiseret, og det er heller ikke sikkert, vi får mulighed for at gøre det igen”, siger Jens Hansen. “Det var fantastisk at få et “ja” fra Kristoffer Ringsing om at ville være med til at realisere denne idé, som jo særligt kan friste folk med interesse for det historiske samt for mad i virkelig høj kvalitet.
“Denne event er et eksempel på, hvad vi kan få til at ske her på Stevns, hvis vi tænker vores stedbundne muligheder ind i nogle nye sammenhænge. Der er masser af plads til at skabe unikke tilbud til såvel lokale som gæster udefra, hvis bare vi tør”, udtaler Charlotte Mannstaedt, formand for Stevns Erhvervsråd.
Gourmet – middagen afholdes fredag den 26. oktober kl. 17, oo – 23.oo
Kontakt for yderligere information, reservation, samt bestilling: Livsnyder & Bonderøv / Jens Hansen – mail: livsnyderogbonderoev@gmail.com eller på mobil: 31 60 13 38.
Kommentarer