Fra græs til fødevarer – en vision om fælleskab

De fleste af os, er så vant til at haven består af en græsplæne, stauder, krukker og et enkelt højbed og kommunale områder af græs.
Indsendt af Betina Baden. På vegne af Enhedslisten Stevns.
Interessen for borgerstyrede fælleskaber der dyrker og deler egne økologiske fødevarer som supplement til husholdningen, er stærkt stigende. Hvorfor? Fordi, det er godt for klimaet, helbredet og fælleskabet.
Derfor vil vi i Enhedslisten Stevns arbejde for en målrettet indsats for klima, økologi og fællesskab. Indsatsen skal understøtte borgerens egne initiativer og tiltrække nye borgere til Stevns Kommune:
Der skal tilbydes gratis rådgivning og praksiskurser for borgere, der ønsker at være helt eller delvist økologisk selvforsynende via deres private grunde, fællesdyrkning på kommunal jord og i samarbejde med lokale økologiske fødevareproducenter.
Der skal etableres en pulje med det formål, at understøtte den borgernære omstilling fra græs til økologiske fødevarer, gerne i samarbejde med eksisterende organisationer indenfor økologi og bæredygtighed.
Der skal tages initiativ til nye økologiske, bæredygtige og selvforsynende boligområder med blandede boligformer, både ejer – andel – og lejeboliger.
Der er stor interesse for den type boligområder, som vil kunne tiltrække nye børnefamilier til kommunen. Inspiration til sådanne projekter kan hentes lige på den anden side af åen, i den kommende bebyggelse “Permatopia” i Karise.
Der skal satses stærkt på den borgernære omstilling til økologi og bæredygtighed i Stevns Kommune. Så stærkt, at der i takt med udviklingen ansættes en økologisk landmand m/k til at gennemføre rådgivning, praksiskurser, koordinering og etablering af beboelsesområdernes selvforsyning.
Kommentarer