Gratis foredrag om demens på sundhedscentret
Stevns Kommune: Uge 38 er national alzheimeruge. Det markerer Stevns Kommune dels med et gratis foredrag, og dels ved at deltage i gadeindsindsamlingen.
Tirsdag den 20. september fra klokken 18.30 til 20.30 inviterer Alzheimerforeningen og Stevns Kommune alle interesserede til et gratis foredrag med psykolog Henrik Brogaard, på Frivilligheds- og Sundhedscentret, Hovedgaden 46, 4652 Hårlev.
Henrik Brogaard er cand.psych. Han har været ansat på Danmarks største plejecenter i København. Er nu selvstændig og underviser, holder foredrag og superviserer. Foredraget er en rejse gennem de belastninger og udfordringer, som pårørende til mennesker med demens står overfor i løbet af sygdommens udvikling fra start til slut.
Tilmelding
Tilmelding skal ske senest den 19. september til demenskoordinator Line Henriksen på telefon 56 57 52 08 eller ved at sende en mail til linehenr@stevns.dk
Gadeindsamling den 24. september
Demens er en af de hurtigst galoperende og mest opslidende sygdomme i Danmark. Alzheimerforeningen arbejder på at holde liv i håbet om at finde en kur.
Den 24. september afholder Alzheimerforeningen for første gang en gadeindsamling samles der ind til fordel for alle, der har sygdommen tæt inde på livet.
Lørdag den 24. september kan man møde Alzheimerforeningen og give et bidrag foran Rema 1000 i Strøby Egede.
Flere oplysninger kan fås hos demenskoordinator Line Henriksen på telefon 56 57 52 08 eller e-mail linehenr@stevns.dk
Kommentarer