Hårlev

Gratis infomøde i Hårlev om alternativer til olie og gas

november_klim_2

Hårlev: Klima og Energigruppen Stevns afholder et gratis møde, hvor Energitjenesten giver flere bud på alternativer til olie og gas.

Tirsdag den 17. november afholder Klima og Energigruppen Stevns i samarbejde med Stevns Kommune et gratis møde, hvor Energitjenesten kommer og giver et bud på de gode alternativer til olie og gas. På mødet kan man høre om varmepumper, vedvarende energi, muligheder for fælles varmeløsninger og løsninger inden for sol, vind, biobrændsel med mere.

Læs også: Klima- og energigruppen KLIM stifter en forening
http://stevns.netavis.dk/klima-og-energigruppen-klim-stifter-en-forening/

Interesserede er efterfølgende velkomne til at opleve et medlemsmøde i Klima og Energigruppen Stevns. Mødet starter klokken 20. Foreningens formål er, at fremme energieffektivitet og mindske belastning af klima og miljø i Stevns Kommune. Foreningen er officielt nystartet, men har fungeret i et par år.

Tilmelding: send en mail til birnie@stevns.dk

Der vil være oplæg fra Energitjenesten fra klokken 19 til 20 og efterfølgende møde fra klokken 20 til 21.

Infirmationsmødet foregår tirsdag den 17. november fra klokken 19.00 på Frivillighedscenteret i Hårlev, Hovedgaden 46, 4652 Hårlev

Fra 2013 må der ikke installeres olie- eller naturgasfyr i nye huse, med mindre der ikke er egnede alternativer til rådighed, og fra 2016 må der ikke installeres oliefyr i eksisterende huse i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ.

Olie er ligesom naturgas og kul et fossilt brændstof, som er betegnelsen for en række brændsler, der alle har en skadelig effekt på klimaet og på miljøet, fordi de udleder partikler og CO2.

Visionen er, at Danmark i fremtiden skal være uafhængig af disse fossile brændstoffer. I 2030 skal oliefyr således være udfaset som opvarmningsform, mens 100 procent af energiforbruget skal komme fra vedvarende energi i 2050.

Foto: Fra et lignede arrangement der blev afholdt den 28. november 2014 i Hårlev på det daværende Rådhus. Her fortalte Energitjenesten omkring 100 fremmødte borgere om alternativer til gas- og oliefyr.

Kommentarer