Store Heddinge

Gratis it-kurser hvor underviserne har engleagtig tålmodighed

Stevns: Stevns Kommunes succes med at holde gratis it-kurser på bibliotekerne fortsætter med masser af kurser i efteråret.

Det er tid til at starte gratis it-kurser op igen på Stevns biblioteker, derfor åbnes der for tilmelding til kurserne på de 3 biblioteker i kommunen mandag den 13. august klokken 14.00.

– Udover de almindelige kurser som lær at brug mus, computeren eller Internettet tilbyder vi nu et kursus i sundhed.dk, som er en hjemmeside, hvor du kan få adgang til din journal fra sygehuset ved hjælp af dit NemID – og AgeForce.dk, som er en slags Facebook for voksne, et mødested på internettet og netværk for voksne mennesker over 50 år, fortæller projektleder Marianne Sivertsen.

– Endnu en ny ting er, at vi nu tilbyder, at du kan tage din egen bærbare med på kursus og lære gennemføre kurset på dén. Den skal bare kunne gå på trådløst netværk og være opdateret og uden tekniske problemer. Du kan eventuelt tage din bærbare under armen og kigge ned på biblioteket inden du skal på kurset – så kan vi sammen tjekke, om den uden problemer kan bruges dér.

Vær ikke nervøs for Internemt-folkene på bibliotekerne starter deres kurser helt fra bunden og går langsomt frem – og rygtet siger, at underviserne har engleagtig tålmodighed.

Du kan få kursusprogrammet på bibliotekerne i Store Heddinge, Hårlev og Strøby Egede samt i Borgerservice på Store Heddinge rådhus. Hvis du allerede kan gå på internettet, kan du også se programmet på www.internemt.nu.

Du kan tilmelde dig på et af bibliotekerne – enten personligt, pr. telefon eller pr. e-mail mandag den 13. august kl. 14.00. Vi tilbyder dig gerne at sender dig en påmindelses-SMS et par dage før de skal på kursus, hvis du ønsker det, slutter Marianne Sivertsen.

Kommentarer