Gratis it-kurser på bibliotekerne – også aftenhold

Internemt er Stevns Kommunes tilbud til alle borgere i kommunen om gratis it-kurser, og for 5. år i træk er det Stevns Bibliotekerne, der står for udvikling, planlægning, afholdelse af kurserne og selve undervisningen.
Projektleder og underviser Jane Andersen fortæller:
– Her i efteråret har vi valgt at koncentrere os om fire kurser, nemlig i ’NemID og sikkerhed’, ’Digital postkasse 1 + 2 + 3’. Vi kommer meget ind på, hvordan DU kan være med til at forbedre din digitale sikkerhed – når du bruger NemID, din digitale postkasse, men også når du f.eks. handler på nettet, bruger din mail og så videre.
Lena, der også underviser, fortsætter:
– Denne gang har vi lagt aftenholdet på Hårlev Bibliotek, da vi fik en del ønsker om dette sidst vi holdt kurser. Det giver jo folk, der arbejder – eller har travlt om dagen på anden måde – mulighed for at deltage.
– Tilmeld dig endelig vores kurser – også selvom du HAR gået på dem tidligere. Det vigtigste er, at du bliver mere og mere sikker i brugen af en pc. Kurserne er for alle aldre og vi plejer at have en ret hyggelig og fri omgangstone – vi glæder os i hvert fald!, slutter Lena og Jane.
Kurserne
Hvert kursus varer 2 timer. Du skal tilmelde dig hvert enkelt af de kurser du vil gå på.
Du kan altså tilmelde dig alle fire kurser eller bare et enkelt – alt efter dit behov.
Kursusbeskrivelser:
Stevns Bibliotekerne har lavet en kursusfolder, og i den står en udførlig beskrivelse af hvert enkelt kursus – hvad det indeholder og evt. kræver af dig.
Kursusfolderen kan selvfølgelig fås på Stevns Bibliotekerne, i Borgerservice og derudover på relevante steder i kommunen.
Har du spørgsmål – eller vil høre mere om kurserne – så kontakt endelig projekt-leder/underviser Jane Andersen på tlf. 56 57 53 60.
Brug af egen pc eller tablet på kurserne
Gennemfør kurset på bibliotekets pc’ere – eller på din egen bærbare pc eller tablet. Den skal kunne gå på trådløst netværk, være opdateret og uden tekniske problemer.
Kursus – oversigt
Store Heddinge Bibliotek
- NemID og sikkerhed: mandag 28/8 fra 10-12
- Digital post 1 (grundlæggende): mandag 4/9 fra 10-12
- Digital post 2 (udvidet brug): mandag 11/9 fra 10-12
- Digital post 3 (avanceret brug): mandag 18/9 fra 10-12
Strøby Egede Bibliotek
- NemId og sikkerhed: mandag 28/8 fra 12-14
- Digital post 1 (grundlæggende): mandag 4/9 fra 12-14
- Digital post 2 (udvidet brug): mandag 11/9 fra 12-14
- Digital post 3 (avanceret brug): mandag 18/9 fra 12-14
Hårlev Bibliotek
NemID og sikkerhed: torsdag 31/8 fra 18.30-20.30
Digital post 1 (grundlæggende): torsdag 7/9 fra 18.30-20.30
Digital post 2 (udvidet brug): torsdag 14/9 fra 18.30-20.30
Digital post 3 (avanceret brug): torsdag 21/9 fra 18.30-20.30
Tilmelding:
Tilmelding foregår ved personligt fremmøde eller pr. telefon.
Publikums-pc’ere på undervisningsdage
Desværre bliver bibliotekerne nødt til at reservere alle deres publikums-pc’ere til kursisterne på undervisningstiderne OG 15 minutter før/efter kurserne
Kommentarer