Gratis kompost kan afhentes i Hårlev

Hårlev: På lørdag kan man ganske gratis fylde traileren med næringsrig kompostjord på genbrugspladsen i Hårlev
Lørdag den 28. marts holder Kara/Noveren årets Kompostdag med uddeling af gratis kompost til haven. Siden 1994 har det været en tradition hvert forår at udlevere gratis kompost til haveejerne.
Kompost fra Kara/Noveren er velegnet til at forbedre havejord med. Komposten er fremstillet af grene og haveaffald, og den har et højt indhold af mikronæringsstoffer.
Man kan bruge komposten i køkkenhaven, blomsterbedet, drivhuset, i plantekummer og som topdressing på græsplænen. Man skal dog huske at blande komposten med grus eller almindelig jord i forholdet 1:4, ellers kan den være for stærk til planterne.
Hent en vejledning til brug af kompost
Man kan også få kompostorme. Ormene omsætter det grønne køkkenaffald og løv hurtigere end almindelige regnorme.
Desuden kan man få bio-poser med hjem, til det grønne køkkenaffald. Poserne kan nedbrydes i kompostbeholderen.
NB: Genbrugspladsen i Store Heddinge har lukket lørdag, derfor kan der først afhentes kompost der søndag den 29. marts.
Man kan hente kompost lørdag den 31. marts mellem klokken 9 og 17 på Hårlev Genbrugsplads, Køgevej 4A i Hårlev.
Kommentarer