Gratis korkoncert i Sankt Katharina kirke lørdag
Vokalensemblet Decem Voces giver en gratis korkoncert i Sankt Katharina Kirke lørdag eftermiddag.
Lørdag den 6. maj klokken 16.00 er der i Skt. Katharina Kirke mulighed for at høre en helt særlig korkoncert med ’Fra elendighed til håb’ med vokalensemblet Decem Voces.
Decem Voces betyder 10 stemmer og består netop af 10 sangere – 6 damer og 4 herrer. Siden ultimo 2016 ledes vokalensemblet af organist ved Skt. Katharina kirke, Charlotte Muus Mogensen.
Programmet for koncerten spænder vidt med værker fra 1600-tallet og helt op til nutiden. De er alle mindst 5-stemmige og et af dem er 10-stemmigt, hvilket vil sige at der kun er én sanger på hver stemme, dette er ret krævende.
Værkerne er af bl.a. J.H. Schein, A. Lotti, R. Mauersbergern og E. Esenvalds og temaet er ’Fra elendighed til håb’, altså først nogle satser med tekster om elendighed og sorg dernæst går vi mod lyset med satser som udtrykker håb og lys.
Vokalensemblet Decem Voces blev grundlagt i 2010 af Trine Dahl-Jensen og Lotte Kastoft og har som målsætning at optræde med et bredt repertoire fra alle perioder og værker skrevet for fem stemmer.
Alle sangerne i Decem Voces er meget rutinerede korsangere og synger tillige med i mange andre veletablerede kor. Devem Voces er således et lille elitekor inden for korverdenen.
Vokalensemblet har hjemmehørende i København.
Der er gratis adgang og der bydes på en forfriskning efter koncerten.
Kommentarer