Hårlev

Gratis teaterforestilling i Store Tårnby 8. april

abrahams_doetre

Store Tårnby: Menighedsrådene i Store Tårnby og Valløby inviterer til en gratis teaterforestilling i Store Tårnby forsamlingshus 8. april

Tirsdag den 8. april inviterer Menighedsrådene i Store Tårnby og Valløby til en ”oprigtig, smuk, opofrende og smertefuld og foruroligende aktuel” teaterforestilling, i Store Tårnby forsamlingshus.

Abrahams Døtre er en forestilling om to kulturer, to religioner og to mennesker.

Der er taget udgangspunkt i den barske historie om Abraham, der var villig til at ofre sin egen søn. Den har muslimer og kristne til fælles – dog i to forskellige versioner. De to halvsøstre på scenen strides nu om, hvilken der er den rigtige. Men de skændes også om arven og forholdet til deres afdøde far. Som i verdens stridigheder er det svært at skelne, hvad der bunder i religion, penge, kultur og så videre.

Vi kan ikke bruge ”dem” og ”os” til noget. Uden hinanden er vi fortabte. Hvis du kender din egen historie, er du måske i stand til at lytte til andres.

Forestillingen er for alle fra 12 år og op.

Forestillingen er gratis, men da der kun er plads til 50 tilskuere, er det først til mølle, og derfor er der tilmelding til Susanne på telefon 5666 0752/2870 0752 senest tirsdag den 1. april.

Forestillingen Abrahams Døtre kan opleves tirsdag den 8. april klokken 19.00 i Store Tårnby forsamlingshus

Kommentarer