Rødvig

Gravede gasledning over i Rødvig

brandbil_blink

Rødvig: Et hus måtte evakueres efter at en gravemaskine havde gravet en gasleding over fredag morgen.

Fredag den 3. juli klokken 07.32 blev Stevns Brandvæsen kaldt ud til et ledningsbrud på en gasledning i Rødvig.

Gaden er under kloakrenovering, og under gravearbejdet fik en gravemaskine ramt en stikledning til hovedledningen, der derved blev revet løs.

Ved vores ankomst, havde entreprenøren evakueret, standset maskinerne og tilkaldt DONG, fortæller Mogens Sandberg Brix, indsatsleder ved Stevns Brandvæsen.

Entreprenøren blev sat til at grave hovedledningen fri på begge sider af udslippet, for at man med klemmer kunne presse gasledningen sammen, og derved få stoppet for udslippet. Brandfolkene lagde en slange ud, hvis en gnist skulle antænde udslippet.

Med gasdetektor blev de omkringliggende boliger kontrolleret for den udsivende gas, og i den ene bolig var det nødvendigt at evakuere beboerne, da gasniveauet lå faretruende højt. Boligens elsystem blev frakoblet, så der ikke ved en evt. gnist kom en gas antændelse.

Da udslippet var stoppet, blev den pågældende bolig udluftet, og 1/2 time senere kunne beboerne komme sikkert hjem igen.

Kommentarer