Rødvig

Gravplads bremser fem nye ældreboliger

Rødvig: Stevns Ældreboligselskab ønsker at udvide Plushøj med fem ekstra ældreboliger

Der er stigende efterspørgsel på ældreboliger i Rødvig-området. Stevns Ældreboligselskab, ønsker derfor, i samarbejde med Stevns Kommune, at udvide plejecentret Plushøj i Rødvig med fem nye ældreboliger.

Det betyder at der skal bygges på det grønne område, der ligger mellem havnen og byen og bruges af både beboerne og forbipasserende på den daglige gåtur. Udvidelsen betyder at fælleshuset også skal udvides. I samme forbindelse vil resten af Plushøjs ældreboliger blive renoveret.

Udvidelsen er ikke mulig uden at der laves en ny lokalplan for området. Der har derfor været indkaldt til et borgermøde for de omkringboende.

– Og så blev vi gjort opmærksomme på til borgermødet, at der faktisk er en gammel gravplads på området, så vi skal have museumsfolk ind over, siger formanden for Plan- og Teknikudvalget, Flemming Petersen (V) til Dagbladet.

Plan- og Teknikudvalget har derfor sat en grundigere undersøgelse af forholdene i gang.

 

Kommentarer