Hårlev

Gudstjeneste for de små i Hårlev Kirke

haarlev_101213

Hårlev: En dejlig tilbagevendende begivenhed i dagplejen er når Sognepræst Anette Seifert byder den kommunale dagpleje, indenfor i Hårlev kirke til julegudstjeneste

I dag tirsdag den 10. december mødte de kommunale dagplejere med deres dagplejebørn og andre op i Hårlev kirke og små spændte børn nød at høre julefortællingen om det lille Jesus barn, der blev født julenat. Sognepræsten fortalte det kendte juleevangelium om Jomfru Maria og det lille Jesus barn med stor indlevelse og med hjælp af bamser, dukker og engle og alle børn fulgte koncentreret med i fortællingen.

Julesalmerne havde børnene øvet i ugerne op til denne gudstjeneste og de små børnestemmer lød flot inde i den smukke kirke. De små børnestemmer sang om stjernerne på himlen og om det lille Jesus barn og blev akkompagneret af organist Nickolai Skaaning og korsanger Anna Bernstein.

Tak fra dagplejen til Anette, Nicolai og Anna for det fine arrangement og for at holde de gode juletraditioner i hævd.

Kommentarer