Hårlev

Gudstjeneste og grønkålssuppe i Varpelev

varpelev_kirke

Varpelev: Ranestedet og Varpelev Kirke inviterer til adventsgudstjeneste med efterfølgende spisning i Ranestedet

Søndag den 7. december klokken 13.30 inviterer Ranestedet og Varpelev Kirke i fællesskab til adventsgudstjeneste i kirken med efterfølgende grønkålssuppe, hjemmebagte æbleskiver samt kaffe og te i Ranestedet.

Den gamle gård Ranestedet blev egnsmuseum i 1990. Gården blev grundlagt tilbage i 1300 tallet af Rane Joensen, der var med til at dræbe Erik Klippinge i Finnerup Lade den 22. november 1286.

Den nuværende Ranegård er fra 1778 og består af et lille stråtækt hus, der indeholder en samling af diverse landbrugs- og husholdningsredskaber samt møbler fra midten af 1900-tallet.

Vallø Kommune købte gården i 1985 for at rive den ned og give plads til parkeringspladser til kirkens gæster. Men det ville de lokale ikke finde sig i, så de gik sammen og dannede en forening. Huset og den store have vedligeholdes nu af lokale frivillige.

Man kan læse mere om Ranestedet på www.varpelev.dk

Gudstjenesten starter klokken 13:30 søndag den 7. december i Varpelev Kirke.

Kommentarer