Guld og bronze til Stevns Floorball Klub
Strøby: Stevns Floorball Klub vandt en guld- og en bronze medalje ved Landsstævnet i Ringsted.
Fra fredag den 18. til søndag den 20. marts deltog Stevns Floorball Klub ved Landsstævnet i Ringsted, I stævnet der var arrangeret af Benløse floorballklub, deltog omkring 1200 spillere og trænere fra 51 klubber fra hele landet.
Stevns Floorball Klub deltog med 25 ungdomsspillere plus et trænerleder-team på 13 personer. Desuden var mange forældre kørt derned for at heppe.
Klubbens U7 hold spillede på minibane, og de endte i A-slutspil, hvor de fik en 5.plads ud af 13 hold.
Klubben deltog med to U9 hold, der blev døbt Stevns 1 og Stevns 2, der mødte hinanden i semifinalen i en tæt kamp. Stevns 1 vandt guld plus en pokal i A-slutspillet, Stevns 2 fik en flot bronze medalje ud af i alt 25 hold.
Klubbens U15 drenge, der lige har afsluttet tuneringssæsonen på en 3 plads i række A, var i super form til Landsstævnet. De var oppe imod topholdene fra den netop afsluttet turnering, slog dem ud. De endte i A-slutspil ud af 14 hold fra hele landet. De tabte kampen om bronzen og sluttede med 4 plads. Men U15 kan trøste sig med at være det andet bedste hold på Sjælland.
Fotos: frejfoto.dk
Kommentarer