Lyderslev

Gymnastikefterskolen præsenterer musicalen ”Slumdog”

slumdog

Boestofte: Eleverne på Gymnastikefterskolen Stevns opfører musicalen “Slumdog” baseret på filmen Slumdog Millionaire. 

Fredag den 23. januar klokken 19.30 er der premiere på i årets musical Slumdog, der er baseret på filmen Slumdog Millionaire, på Gymnastikefterskolen Stevns.

Slumdog handler kort fortalt om tre børn fra Indien, brødrene Jamal og Salim og pigen Latika, der vokser op i slummen. Efter religiøse optøjer kommer de i hænderne hos en brutal børnehjemsleder og bliver senere skilt fra hinanden. Omstændighederne gør imidlertid, at Jamal som voksen kommer med i et populært quiz-show og får mulighed for at vinde en masse penge, et liv væk fra slummen – og måske sin drømmepige fra barndommen – Latika – tilbage igen. Musicalen spiller på følelser sorg, tab, kærlighed og skæbne.

Forestillingerne opføres i Gymnastikefterskolens store hal for både forældre og andre interesserede.

– Vi glæder os til at vise resultatet af vores udfordrende arbejde med musik, sang, skuespil og dans – kostumer, rekvisitter, kulisser, lyd, lys og visuelt arbejde, fortæller Lene Ejg Jarbøl, der er lærer på teater/musik-linjen på Gymnastikefterskolen Stevns.

Forestillingerne er også åbne for alle lokale, der har lyst til at opleve efterskolens dygtige elever.

Billetter kan købes i døren eller bestilles på forhånd ved at ringe til skolen på 5650 8377 på hverdage mellem klokken 8:00 og 15:00.

Prisen er 65 kroner for voksne – børn under 12 år skal betale 35 kroner.

Der er to forestillinger; fredag den 23. januar klokken 19.30 og lørdag den 24. januar klokken 14.30.

Gymnastikefterskolen Stevns ligger på Boestoftevej 58, 4660 Store Heddinge.

Kommentarer