Gymnastikefterskolen Stevns vil åbne et kostgymnasium

Lyderslev/Boestofte: Gymnastikefterskolen Stevns har planer om at åbne et kostgymnasium i Boestofte.
Bestyrelsen for Gymnastikefterskolen Stevns er blevet enige om at åbne et kostgymnasium i Boestofte.
Planen er at det nye gymnasium vil starte med den første årgang, en 1.g. De efterfølgende år vil gymnasiet udvide først med en 2.g og dernæst en 3.g.
Gymnastikefterskolen forventer at opnå synergier mellem de andre gymnasier i området. Køge Handelsgymnasium har allerede vist interesse for projektet. Det skriver Dagbladet.
– Og det vil nu også være naturligt for os at tage kontakt til Køge Gymnasium, så vi kan drøfte, hvilke former for samarbejder med undervisning og lærerkræfter, der eventuelt kan etableres i fremtiden, siger bestyrelsesformand Hans Jørgen Karlshøj til Dagbladet.
Skolen skal nu i gang med en længere ekstern godkendelses-procedure. Det nye kostgymnasium i Boestofte forventes at åbne til august 2016.
Kommentarer