Håndsværksmestre: Lærlinge er for dyre
Rødvig: En af årsagerne til den store mangel på praktikpladser er at det er for dyrt at have lærlinge
Niels Freitag der er medindehaver af tømrerfirmaet Adamsen A/S i Havnelev har, sammen med Mester Tidende, beregnet, at man skal fakturere en timepris på 214 kroner eksklusive moms for en lærling, for at holde ham udgiftsneutral i hele læretiden inklusive skoleperioderne.
Hvis man kun skal have udgifterne til lærlingen dækket i praktikperioden, skal der faktureres cirka 154 kroner per lærlingetime.
I disse beregninger er der ikke taget højde for at en lærling langt fra kan nå at lave det samme som en uddannet svend.
– Udgiften er endda højere, fordi der er mange timer, man ikke kan fakturere. Det kan for eksempel. være timer, hvor lærlingen øver sig og skal lære, siger direktør Carsten Knudsen, Tømrer- og Snedkerfirmaet Carsten Knudsen A/S i Ringe på Fyn til Mester Tidende.
– Det er bloddryppende tal, man kommer frem til, når man laver de beregninger, og kæden springer helt af, hvis vi laver beregningerne på EUX-elever, siger en af indehaverne af Tømrer- og tækkefirmaet Adamsen A/S i Havnelev ved Rødvig, Niels Freitag til Mester Tidende
Kommentarer