Hårlev Borger & Erhvervsforening kårer ’Årets Borger’
Udover at uddele Erhvervspris 2016 vil Hårlev Borger & Erhvervsforening kåre ’Årets Borger’ på den årlige generalforsamling.
Onsdag den 15. marts klokken 19.00 afholder Hårlev Borger & Erhvervsforening den årlige generalforsamling. Det foregår i Sundheds- & Frivillighedscenteret, Hovedgaden 46, Hårlev.
Dagsorden i følge vedtægterne. Forslag, der måtte ønskes behandlet, skal være formanden skriftligt i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Efter generalforsamlingen vil Erhvervspris 2016 blive uddelt og der kåres et æresmedlem. Som noget nyt vil foreningen også kåre ’Årets Hårlev-borger’.
Derefter vil Connie Duedahl kaste lys over udviklingen i området. Og Christian Jensen vil holde indlægget ’BYEN REN’.
Alle er velkommen, dog er det kun medlemmer, der har stemmeret på generalforsamlingen.
Klokken 18.00 er der fællesspisning. Her serveres ’vallø gryden’ for en pris af 50 kroner for medlemmer og 130 kroner for gæster. Tilmelding senest lørdag den 11. marts til formanden på telefon 22 59 31 64 eller e-mail til cykeljohnny@live.dk – eller til kassereren på telefon 40 45 05 68 eller e-mail til kasserer@hbe-haarlev.dk
Kommentarer