Samfund

Hårlev VVS er eksperter i varmepumper

Hårlev: Hårlev VVS ApS på Håndværkervej er certificeret som ’VE-installatør’ med speciale i varmepumper.

Stadig flere danskere vælger at udskifte eksempelvis oliefyr med varmepumper for at spare på den samlede energi- og miljøregning. Energistyrelsen anslår således, at over 200.000 danske hjem i dag er udstyret med denne form for opvarmning.

Men ofte glemmer husejerne, at det også at nødvendigt at holde varmepumpen ved lige for at sikre, at den fungerer optimalt, når vejret for eksempel skifter fra sommervarme til vinterkulde.

– Med en varmepumpe er du sikret et god, stabil og billig varmeløsning til din bolig. En løsning, som også kan være med til at skabe et godt indeklima. Men skal du have mest muligt ud af din investering, er det helt nødvendigt at vedligeholde anlægget løbende, og det gøres bedst ved hjælp af en serviceaftale, siger Anders Erland Pedersen fra Hårlev VVS ApS, der er såkaldt ’VE-installatør’ med speciale i netop varmepumper.

Få en serviceaftale

Energistyrelsen har etableret et særligt korps af specialister i opsætning og service af anlæg med vedvarende energi som drivkraft – herunder også varmepumperne. De anbefaler derfor at man  som forbruger benytter en ‘VE-installatører’, når varmepumpen skal efterses.

– Er varmepumpen opsat af en VE-installatør, har du allerede fået tilbudt en serviceaftale. Er denne accepteret, skal du derfor ikke foretage dig yderligere. VE-installatøren vil selv tage kontakt, når det er tid til eftersyn, forklarer Søren Rise, chefkonsulent hos installatørernes brancheorganisation, TEKNIQ, og uddyber:

– Er varmepumpen derimod ikke opsat af en VE-installatør, skal du selv sørge for at tage kontakt til en installatør ved at gå ind på Energistyrelsens hjemmeside eller VEinstallator.dk. Når du har gjort det, behøver du ikke længere frygte uventet nedbrud af varmepumpen, da der i en serviceaftale normalt er indbygget en udkaldsordning uden anden omkostning end de nødvendige reservedele.

Søren Rise vurderer, at en serviceaftale typisk vil koste mellem 1.500 og 2.000 kroner om året.

En billig og effektiv løsning

I det hele taget er det ifølge Søren Rise værd at overveje at erstatte det gamle olie- eller gasfyr med en varmepumpe.

– Den er både billigere i drift og langt mere miljøvenlig. Faktisk vil du typisk kunne spare mellem 50 og 70 procent af forbruget i forhold til olie- eller gasfyr. Og samtidig er varmepumperne ganske lette og billige at vedligeholde, hvis man altså husker også at få en serviceaftale, understreger han.

Sådan får man støtte til varmepumpen

Installatøren sørger for, at den enkelte kunde får støtte til sin varmepumpe. I de fleste tilfælde vil det blive aftalt, at tilskuddet bliver fratrukket direkte på fakturaen, når varmepumpen er installeret.

BoligJobordningen gælder også for varmepumper, men kunden skal selv gå ind på SKATs hjemmeside og indberette, at man har fået installeret en varmepumpe.

Derfor skal varmepumpen tjekkes

  • En lille læk i kølemiddelkreds kan betyde driftstop i varmepumpe.
  • Et beskidt filter mindsker gennemstrømning og kan indikere utæthed i systemet.
  • Udedelene kan blive fyldt med for eksempel blade, der hindrer afløb af kondensvand og medfører risiko for frostskader.

Værd at vide om varmepumper

  • En varmepumpe er mere miljøvenlig end olie og naturgas.
  • Ud over et årligt servicetjek kræver varmepumpen stort set ingen vedligeholdelse.
  • Et korrekt installeret anlæg kører af sig selv, og man skal hverken huske at bestille olie eller fylde brændsel på.
  • Priser på varmepumper afhænger af størrelse og bygningsforhold.
  • Det anslås, at der i dag findes op imod 200.000 varmepumper i danske boliger – dertil kommer omkring 5.000 større anlæg til blokopvarmning, landbrug, industri m.v.

Varmepumpe_udendoers

Kommentarer