Hårlev

Over halvdelen af Stevnsboerne vejer for meget

logo-for-sundhedsprofil

Stevns Kommune: Antallet af overvægtige i Stevns Kommune er faldet en lille smule, det viser Den Nationale Sundhedsprofil 2013

54,1 procent af borgerne i Stevns Kommune er moderat eller svært overvægtige, viser Den Nationale Sundhedsprofil 2013. Det er et fald på 0,3 procentpoint. Det bringer Stevns ned på en syvende plads i regionen.

For tre år siden lå Stevns på en delt fjerdeplads sammen med Faxe, kun overgået af Kalundborg, Vordingborg og Lolland. Dengang var der 54,4 procent moderat eller svært overvægtige i de to kommuner. Nu ligger Faxe på 55, 8 procent. Det placerer Faxe Kommune på en første plads på Sjælland. Den eneste kommunen i Region Sjælland der har flere overvægtige er Lolland. Her er 57,3 procent overvægtige. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil 2013.

I Køge Kommune er antallet af overvægtige steget endnu mere end i Faxe, fra 50,6 procent overvægtige, til 52,7 procent.

16,9 procent af borgerne i Stevns Kommune er svært overvægtige. Gennemsnittet for regionen ligger på 17 procent.

På trods af de mange overvægtige mener hele 84,9 procent af borgerne i Stevns Kommune, at de har et godt, vældig godt eller fremragende helbred. Det er en stigning på 2,5 procentpoint på tre år.

Til gengæld er antallet af rygere reduceret kraftigt. Ifølge sundhedsprofilen fra 2010 var der 23,9 procent af Stevnsboerne der røg dagligt. Nu er der kun 18,8 procent der ryger dagligt.

I Faxe Kommune er tallet faldet fra 24,2 til 17,4 procent. Kommunen med flest rygere er Lolland med hvor 23 procent ryger dagligt. I 2010 var tallet 30,1 procent.

Den Nationale Sundhedsprofil 2013 viser i øvrigt at danskerne generelt ryger mindre og drikker mindre alkohol. Til gengæld fylder bekymringer, som for eksempel nedtrykthed, ængstelse, uro og angst, og søvnproblemer mere i dagligdagen end for tre år siden.

Man kan læse mere på stevns.dk

og meget mere i selve undersøgelsen på regionssjaelland.dk

eller på hjemmesiden www.danskernessundhed.dk

Kommentarer