Handelsstandsforeningen søger gamle sko
Store Heddinge: Store Heddinge Borger og Handelsstandsforening efterlyser gamle udtjente sko til en happening
– Vi håber, at alle har set de “stakkels bare fødder” på Nytorv. Vi mangler en skobutik! skriver Rikke Larsen fra Store Heddinge Borger og Handelsstandsforening og fortsætter:
– For at gøre endnu mere opmærksom på vores allesammens behov for en skobutik, indsamler vi gamle udsmidningsegnede sko, som vi kan dekorere byens wirere med, nu hvor julebelysningen er taget ned.
Læs også: Store Heddinge mangler en skobutik
– Vi håber I vil bakke op om dette sjove event, som vil være med til at skabe en masse positiv opmærksom i vores skønne by, fortsætter Rikke Larsen.
De gamle udtjente sko kan indleveres hos Louise Ambjørn, Lokal forsikring i Algade, resten af denne og hele næste uge.
– Må i alle have dejlig varme fødder i denne kolde tid, afslutter Rikke Larsen
Kommentarer