Hårlev

Hans Georg Møller gæster Hårlev på onsdag

gorm

Hårlev: Hårlev menighedsråd indbyder til foredrag med en af TV’s store pionerer Gorm på onsdag

Onsdag den 18. september indbyder Hårlev menighedsråd til foredrag med Hans Georg Møller der vil fortælle om TV’s forunderlige verden.

Hans-Georg Møller, også kendt som Gorm, kommer på besøg og fortæller om dansk TV’s historie fra den spæde start til det nye århundrede. Han har arbejdet sammen med mange af pionererne inden for dansk TV og fortæller gerne anekdoter om alle de mange spændende og sjove kolleger han har mødt gennem tiderne.

Kanal 22 og Lørdagskanalen gjorde ham kendt over hele landet sammen med makkeren Gregers Dirckinck-Holmfeld. Han var vært på første runde af Sporløs og konceptudvikler og vært på det historiske spørgeprogram Hvornår var det nu det var. Han har også været omkring TV-Avisen, TV-Sporten, TV-Fakta og Underholdningsafdelingen.

Efter foredraget serveres der kaffe og kage.

Hårlev menighedsråd indbyder til foredrag onsdag den 18. september klokken 19.30 i konfirmandstuen i Hårlev.

Kommentarer