Store Heddinge

Har dit barn fortalt dig om lastbil sikkerhed i dag

Store Heddinge: En række forældre til 3. og 4. klasse-børn på Erikstrupskolen risikerer at blive hørt i deres viden om trafiksikkerhed i disse dage

Deres børn har nemlig deltaget i et særligt tilbud i skolen, hvor emnet var lastbiltræning. Altså træning i hvordan man skal færdes i trafikken, når der er lastbiler i nærheden.

Alt for mange ulykker, hvor børn bliver dræbt af svingende lastbiler, var drivkraften for Gert Kræsing, der selv er far til en elev fra 3. klasse. Han har derfor taget initiativ til – sammen med lastbilchauffør Michael Eskerod fra vognmandsfirmaet Knud Petersen i Køge – til at ruste de unge elever til trafikken.

Eleverne fik – ifølge Sjællandske – lært at det er bedst at holde sin cykel bag ved førerhuset, for så kan chaufføren se den i ét af de mange sidespejle. Og så er det også en god idé at få øjenkontakt med chaufføren, for at sikre sig, at han har bemærket cyklisten.

Eleverne fik ved slutningen af øvelserne en opfordring til at gå hjem og fortælle deres forældre om trafiksikkerhed i nærheden af lastbiler.

Kommentarer