Hårlev Kro har mistet sin Elite Smiley

Hårlev: Fødevarestyrelsen har måttet indskærpe overfor Hårlev Kro at lokaler, hvor der findes fødevarer, skal holdes rene og i god stand
Den 7. juni i år opnåede Hårlev Kro, der ligger på Hårlev Stationsvej i Hårlev, en Elite Smiley, fordi de ingen anmærkninger havde fået på de seneste fire kontrolrapporter og i de seneste 12 måneder.
Men torsdag den 20. september var fødevarestyrelsens kontrollant på et uanmeldt besøg hos virksomheden. Og denne gang fandt Fødevarestyrelsen kontrollant et beskidt køkken. Det betyder at kroen fik en halvglad smiley og to indskærpelser.
Kontrollanten skriver blandt andet i rapporten:
– virksomhedens lokaler og inventar fremstod ikke tilstrækkeligt rengjorte, således var der på emfang mange fedtdråber på bunden af filtre og under fedtopsamler, gasblus var med tykt lag af madrester, under arbejdsborde var inventar tilsmudset og gulv var ligeledes meget beskidt.
Kontrollanten tildelte desuden kroen en indskærpelse for rod med opbevaringen af fødevarer, både i selve køkkenet, i et køleskab samt i en fryser.
Kommentarer