Hårlev

Hårlev-skytte er med til EM i Alicante

paralympics_skytte

Hårlev: 52-årige Johnny Andersen fra Hårlev er med til europamesterskaberne i Alicante i Spanien

Efter en længere pause fra konkurrencer på internationalt niveau er fem danske skytter – blandt dem 52-årige Johnny Andersen fra Hårlev – med handicap nu klar til europamesterskaberne, der i år afholdes i Alicante i Spanien.

I dag, mandag den 21. oktober startede konkurrencerne. Efter en god optakt er skytterne lige nu på netop det niveau, hvor de skyder allerbedst, og der er derfor forventninger om gode resultater ved EM. De danske skytter skal dog stadig passe på de andre landes deltagere, der blandt andet ved De Paralympiske Lege i London viste, at de er klar til kamp.

Det danske EM-hold består af:

  • Jens Frimann, Vordingborg (klasse SH1 – R1: 10 m luftriffel, stående; R3: 10 m luftriffel, liggende samt R6: 50 m riffel, liggende).
  • Kazimier Mechula, Næstved (klasse SH1 – R3: 10 m luftriffel, liggende).
  • Johnny Andersen, Hårlev (klasse SH2 – R4: 10 m luftriffel, stående; R5: 10 m luftriffel, liggende samt R9: 50 m riffel, liggende).
  • Jonas Andersen, Tranbjerg (klasse SH2 – R5: 10 m luftriffel, liggende).
  • Rebecca Ellehave, Nysted (klasse SH2 – R5: 10 m luftriffel, liggende)

Det bliver derfor spændende af følge de danske skytter til EM. De største muligheder ligger hos Hårlev-skytten Johnny Andersen og Jonas Andersen samt i holdkonkurrencen, hvor Johnny Andersen , Jonas Andersen og Rebecca Ellehave tilsammen stiller et stærkt hold i SH2-klassen på 10 m luftriffel, liggende.

Man kan følge EM via dette link.

Direkte link til resultatoversigten.

Fakta

EM afholdes i Alicante i Spanien fra den 21.-25. oktober. EM i Spanien bliver det største europamesterskab til dato med deltagelse af 170 skytter fra 34 lande. Europamesterskaberne bliver de første siden EM i Suhl i Tyskland i 2007.

Foto: www.paralympic.org

Kommentarer