Hårlev

Havde hyret en taxa i Hårlev: Nægtede at betale

En 37-årig kvinde fra København N, der havde hyret en taxa i Hårlev, nægtede at betale for turen.

Mandag den 13. marts klokken 21.25 henvendte en taxachauffør sig ved politistationen i Køge, idet en kvinde, der havde hyret taxaen i Hårlev, ikke ville betale for turen.

Politiet forsøgte at forklare kvinden, der var opfarende og spirituspåvirket, at hun skulle betale for turen. Den opfordring ville hun ikke modtage og nægtede i øvrigt at oplyse sit navn til politiet.

Til sidst måtte politiet frihedsberøve kvinden for at få hende til at falde til ro og få hendes identitet fastslået.

Hun blev bragt til politistationen i Roskilde under vilde protester og anbragt i detentionen til afrusning.

Hun blev senere identificeret som en 37-årig kvinde fra København N, som blev sigtet for at have nægtet at oplyse sit navn samt kørsel i taxaen for cirka 550 kroner uden vilje til at betale. Hun vil blive løsladt i løbet af formiddagen.

Kommentarer