Havegrill satte brandalarmen i gang
Store Heddinge: Stevns Brandvæsen blev onsdag eftermiddag kaldt ud til en på Bjælkerup 32 i Store Heddinge
Onsdag den 11. juni klokken 17.55 blev Stevns Brandvæsen kaldt til en såkaldt ABA* på Bjælkerup 32 i Store Heddinge.
Det viser sig at en mand har tændt sin grill på terrassen og røgen var sivet op under loftet og havde sat brandalarmen i gang.
-Vi fandt hurtigt frem til den og kunne sætte anlægget tilbage i normal igen og køre hjem, fortæller indsatleder ved Stevns Brandvæsen, Klaus Stevns Madsen.
*Forkortelsen ABA bruges af beredskabet om en alarm fra et Automatisk Brand Alarmeringsanlæg.
Kommentarer