Havheksen kører mellem Køge og Rødvig på søndag
Rødvig: Østsjællandske Jernbaneklub inviterer på tur med veterantoget Havheksen mellem Køge og Rødvig
Søndag den 27. april kører Østsjællandske Jernbaneklubs (ØSJK) veterantog Havheksen mellem Køge og Rødvig.
Det er et ældre tog klubben præsenterer på skinnerne, den ”yngste” enhed er 80 år gammel. Klubbens medlemmer, der alle arbejder ulønnet, er personale på toget, og vil være iklædt uniformer der stilmæssigt passer til togets alder.
Det er en smuk køretur igennem det østsjællandske og stevnske landskab, med afvekslende syn af marker, skove og bakker.
Man er velkommen til at køre ud med første afgang og hjem med anden afgang, så der er god tid i Rødvig eller Køge.
Veterantoget kører turen to gange. Der er afgang fra Køge klokken 10.09 og klokken 14.09. Fra Hårlev mod Rødvig klokken 10.48 og klokken 14.48. Store Heddinge til Rødvig klokken 11.12 og klokken 15.12 med ankomst i Rødvig klokken 11.21 og klokken 15.21.
Billetter købes kontant i toget.
Mere info og detaljeret køreplan kan ses på www.osjk.dk/havheks
Det fortælles at når Havheksen kommer ud af havgusen, – så skælver selv Elverkongen så meget at han bliver nødt til at sætte sig på halen. For han ved nok når den gamle heks kommer frem med krabasken, så er hun ikke til at spøge med og ve dem der trodser hinde gus og der ind forvilder sig, han eller hun må da være meget varsom for ikke at trodse hindes vrede…..
Kommentarer