Rødvig

Havheksen kører til Rødvig Store Bededag

roedvig_station_2010_oesjk

Rødvig: Østsjællandske Jernbaneklub kører med veterantoget Havheksen fra Køge til Rødvig på fredag

Store Bededag fredag den 16. maj kører Østsjællandske Jernbaneklub ØSJK  to dobbeltture med veterantoget Havheksen mellem Køge og Rødvig

Alle fire enheder i toget er unikke og historiske enere, der kun kører i Østsjællandske Jernbaneklubs regi. Toget vil bestå af klubbens to Triangel motorvogne bygget i henholdsvis 1928 og 1932. Imellem disse to vil der være, den hyggelige personvogn, med åbne ende perroner bygget i 1924.

Alt arbejde i forbindelse med køreturene varetages af klubbens medlemmer der tager gamle uniformer på, der passer til togets alder. Alle arbejder frivilligt og ulønnet. Hele overskuddet fra turene går til at vedligeholde og istandsætte de gamle tog.

Da toget kører to gange er det muligt at tage det første tog ud og det sidste tog hjem. På begge ture er der mulighed for at stige på og af toget på mellem stationerne.

Havheksen kører fra Køge klokken 10.09 og 14.09, fra Hårlev klokken 10.48 og 14.48 med ankomst i Rødvig klokken 11.21 og 15.21.

Der køres retur med afgang fra Rødvig klokken 11.55 og 15.55, Hårlev klokken 12.43 og 16.43 med ankomst til Køge klokken 13.08 og 17.08.

Kommentarer