Rødvig

Havørredaften på Rødvig Kro og Badehotel tirsdag

Rødvig: Rødvig Kro og Badehotel, Stevns Kommune og Fishing Zealand inviterer til Havørredaften på Rødvig Kro tirsdag.

Tirsdag den 18. oktober klokken 18.30 er der Havørredaften aften på Rødvig Kro og Badehotel, Østersøvej 8, 4673 Rødvig.

Denne aften kommer to af Fishing Zelands guider og fortæller om, hvordan de griber kystfiskeriet an på Stevns. Derudover disker Rødvig Kro og Badehotel op med en lækker menu.

Menuen koster kun 200 kroner, og består af dampet Kulmule med gulerod, grønkål, aspargeskartoffel, saucenage inklusiv et glas vin, øl eller vand.

Aftenens foredrag er tiltænkt erfarne og mindre erfarne lystfiskere ud i kystfiskeriets glæder og henvender til sig både flue- og spinnefiskere.

Guiderne vil give ud af deres erfaringer, og vil gå i dybden med at fortælle om deres fiskestrategi på kysten. De vil desuden fortælle om havørredens biologi og fødevalg, og relevante kystpladser på Stevns og tilsvarende grej vil blive gennemgået.

Guiderne medbringer deres eget grej, og der vil være mulighed for at se nærmere på de forskellige set-ups.

Foredragsholderne er Henrik Qvirin Reiter fra www.Ifish.dk samt Niels Lagergaard Pedersen fra Fishing Guide Denmark. Du kan læse mere om dem på Fishing Zealands hjemmeside.

Kommentarer