HBE inviterer på udflugt til Ranestedet i Varpelev

Hårlev: Hårlev Borger- og Erhvervsforening indbyder alle til et gratis besøg på Ranestedet den 21. maj
Onsdag den 21. maj klokken 18.30 indbyder Hårlev Borger- og Erhvervsforening alle interesserede til et besøg på Ranestedet i Varpelev.
Arkivleder Jørgen Holstein fra Vallø Lokalhistoriske Arkiv, der også er formand for den selvejende institution Ranestedet, vil fortælle om stedets spændende historie.
Ranestedet blev egnsmuseum i 1990. Gården blev grundlagt tilbage i 1300 tallet af Rane Joensen, der var med til at dræbe Erik Klippinge i Finnerup Lade den 22. november 1286.
Den nuværende Ranegård er fra 1778 og består af et lille stråtækt hus, der indeholder en samling af diverse landbrugs- og husholdningsredskaber samt møbler fra midten af 1900-tallet. De frivillige i foreningen har indrettet en del af den store grund til en husmandshave med blomsterbede med videre.
Der bydes på kaffe og æbleskiver.
Oplevelsen er gratis.
Tilmelding er nødvendig til Johnny, på telefon 22 59 31 64 eller på e-mail: cykeljohnny@live.dk, senest tirsdag den 13. maj.
Arrangementet foregår onsdag den 21. maj klokken 18.30 på Ranestedet i Varpelev, Varpelev Bygade 9, 4652 Hårlev.
Kommentarer