Hårlev

HBE inviterer til valgmøde i Hårlev på tirsdag

haarlev_hallen

Hårlev: Hårlev Borger- og Erhvervsforening inviterer til valgmøde i Hårlevhallen på tirsdag

Tirsdag den 29. oktober inviterer Hårlev Borger- og Erhvervsforening til åbent valgmøde til en dialog mellem borgere og et bredt panel af politikere.

Hvert parti er velkommen med en repræsentant, som borgerne kan stille spørgsmål til.

Politikerne får denne aften mulighed for at uddybe deres mærkesager omkring Stevns Kommune – og ikke mindst, hvilke tanker og ønsker de har for udviklingen af Hårlev og omegn.

Læs også: HBE afholder valgmøde i Hårlev Hallen

HBE arbejder på at skabe aktivitet i byen og medvirke til at gøre Hårlev mere tiltrækkende for butikker, erhvervsdrivende – og ikke mindst til gavn for byens borgere.

HBE møder mange spørgsmål fra borgerne i Hårlev, og det vil være givende for borgerne, at de politiske partier på valgmødet kommer omkring følgende emner:

  • Byudvikling
  • Infrastruktur
  • Befolkningstilvækst
  • Udvikling af Hårlev Erhvervsområde
  • Ren by

Hårlev Borger- og Erhvervsforenings valgmøde foregår tirsdag den 29. oktober klokken 19.00 -21.00 i Hårlevhallen.

Kommentarer