Strøby Egede

Helårsstatus i Strøby Egede

Område i Strøby Egede kan få helårsstatus.

Nu bliver der mulighed for, at flere sommerhusejere i Strøby Egede kan benytte deres grunde til helårsbeboelse. Det sker efter erhvervsministeren i sidste uge godkendte, at sommerhusområdet Lendrumgård, kan blive overført til byzone og dermed kan anvendes til helårsbeboelse.

– Jeg er glad for, at vi kan i mødekomme borgernes ønske om, at området overføres til byzone, og at der skabes mulighed for, at de kan bo der hele året rundt, siger Stevns borgmester Anette Mortensen.

Efter erhvervsministerens godkendelse skal der nu gennemføres en formel proces med at omdanne området fra landzone til byzone. Stevns Kommune starter denne del af processen op efter sommerferien. Ændringen af områdets status kræver nemlig, at der laves et kommuneplantillæg og en ny lokalplan. I den forbindelsen afholder kommunen et borgmøde. Det er først, når den nye lokalplan er endeligt vedtaget, at området skifter status til byzone. Det betyder, at der ikke sker nogen ændringer for borgerne, før lokalplanen er vedtaget.

Kommentarer