Hårlev

Hele landet måtte vente på resultater fra Stevns

folketingsvalg1

Stevns Kommune: Valgresultaterne fra Hårlevhallen og Strøbyhallen blev forsinkede torsdag aften.

Ved Folketingsvalget torsdag den 18. juni blev valgresultaterne fra Hårlevhallen og Strøbyhallen indberettet til kommunens valgsekretariat inden klokken 23.

Men resultaterne fra de to valgsteder blev forsinkede så hele Danmark måtte vente på resultatet fra Sjællands Storkreds. Det skriver Dagbladet.

Først klokken 23:50 blev de sendt videre fra valgsekretariatet på rådhuset i Store Heddinge.

Kommunaldirektøren er ifølge Dagbladet ikke helt klar over, hvad den sene indberetning skyldes.

– Vi tager allerede en evaluering af det på mandag. Der er dog helt sikkert ikke lavet nogen fejl, så vi skal se på om vi kan optimere nogle af vores procedurer, siger kommunaldirektøren i Stevns Kommune til Dagbladet.

Kommentarer