Helene Thiesen fortæller om et omstridt eksperiment

Forfatter Helene Thiesen, var et af de 22 børn fra Den Danske Koloni Grønland, der i 1951 blev sendt til Danmark, som led i et fordanskningseksperiment.
Tirsdag den 28. februar fra klokken 19.30 til cirka 21.30 inviterer Rødvig Borgerforening til et foredrag med en spændende foredragsholder på Harmonien, Rødvig. Det er i lokalet på 1 sal.
Helene Thiesen er foredragsholder og forfatter til bogen ’For flid og god opførsel’, Vidnesbyrd fra et eksperiment.
Helene Thiesen fortæller om de 22 små grønlandske børn i alderen fra 5-9 år, der i begyndelsen af 1950-erne blev udvalgt af ’Kolonistyret Danmark’ sammen med Det grønlandske Landsråd til, at blive sendt til familiepleje i Danmark, det skete i samarbejde med Røde Kors.
Formålet var, at påvirke dem med det danske sprog og kultur, så de kunne vende tilbage til Grønland; efter at have lært dansk og derved danne grundstammen i den nye tosprogede skole.
Forskningseksperimentet, blev solgt som et tilbud om en social indsats i fattige familier, med en eller begge forsørgere. Et tilbud som senere i flere tilfælde viste sig, at dække over et massivt pres for, at lade barnet rejse.
Da Helene Thiesen som 8-årig, 1 1/2 år senere vendte tilbage til sit hjemland, kunne hun ikke længere huske sproget og blev ikke opfattet, som en rigtig grønlænder og kom derfor ikke hjem til familien, men blev sendt på børnehjem de næste 8 år.
Helene Thiesen har tidligere været institutionsleder, bistandsværge og patientrådgiver i Vordingborg kommune.
Der opkræves 50 kroner i entre 50. Der kan købes drikkevarer samt kaffe og kage i pausen.
Et eventuelt overskud ved arrangementet vil gå ubeskåret til hal-byggeriet i Rødvig.
Kommentarer