Hellested får et posthus hos Dagli’Brugsen
Hellested: Dagli’Brugsen i Hellested har indgået en aftale med Post Danmark om at åbne et posthus
Torsdag den 27. november, åbner der et nyt posthus hos Dagli’Brugsen i Hellested.
Det nye posthus betyder at borgerne i Hellested fremover kan sende breve og pakker samt købe frimærker og pakkeporto, i hele Dagli’Brugsen åbningstid på alle ugens dage. Man kan også afhente pakker, som bestilles til direkte afhentning på posthuset.
– Vi er glade for, at vi med det nye posthus kan øge tilgængeligheden og gøre det endnu nemmere, når kunderne i området skal hente og sende deres pakker, siger Tonny Povlsen, kundechef i Post Danmark, i en pressemeddelelse.
Post Danmark afslørede for nylig at der vil åbne 150 nye fysiske posthuse inden jul, fordelt over hele landet. Post Danmark åbner de mange nye posthuse, fordi danskerne sender markant flere pakker.
Læs også: Faxe Kommune får to nye posthuse
De mange nye posthuse åbner hovedsageligt i Dansk Supermarkeds butikker, i Coop-butikker, i OK Plus-butikker samt hos De Samvirkende Købmænd.
Kommentarer