Hellested

Hellested Friskole har afholdt generalforsamling

Hellested: Hellested Friskole er nu en realitet, friskolen afholdt stiftende generalforsamling i mandags

Omkring 180 personer dukkede op til Hellested Friskole’s stiftende generalforsamling mandag aften.

– Det var både forældre og andre fra lokalområdet, der dukkede op for at vise deres støtte. Det var dejligt at se, at hele byen var repræsenteret, siger den nyvalgte formand for bestyrelsen, Line Busch-Jensen.

Hellested Friskoles støttekreds har 253 medlemmer, mens 95 elever indtil videre er indskrevet på skolen. Det koster 500 kroner at indskrive en elev. Man kan downloade et indskrivningsskema fra friskolens hjemmeside.

Forsamlingen valgte en bestyrelse bestående af syv medlemmer og to suppleanter.

Den nye bestyrelse i Hellested Friskole forventes snarest at starte forhandlinger med Stevns Kommune om at købe skolebygningerne.

Foto: På forreste række fra venstre ses Marie Louise Tvede, Fie Mathiesen (næstformand), Anne Sofie Tvede (suppleant), Anne-Grethe Mathiesen, Line Busch-Jensen (formand) og Mette Hansen. På bagerste række fra venstre står Brian Scriver (suppleant), Leif Nielsen og Lars Asserhøj.

Kommentarer