Hellested

Hellested Friskole er godt på vej

Hellested: Hellested Friskole har lavet en hjemmeside og vil fremover udsende nyhedsbreve cirka hver måned  for at holde alle orienteret.

– Vi vil gerne prøve at holde jer alle informeret om det arbejde, der foregår i Initiativgruppen – og om, hvad der i det hele taget sker – mens der knokles for at oprette vores egen skole i Hellested, oplyser Hellested Friskole Initiativgruppe.

Initiativgruppen mødes næsten hver uge – og lige nu er der især fokus på tre punkter; finansiering, forhandling med kommunen samt værdigrundlag og vedtægter.

– Vi er sikre på, at når det kan lade sig gøre i Spjellerup, så kan vi også lykkes med projektet i Hellested! Meget vil dog afhænge af de forhandlinger, vi skal have med Stevns Kommune om skolebygningerne.

Initiativgruppen har skrevet til Stevns kommune og bedt om at komme i gang med forhandlingerne:

– Lige nu venter vi på, at der kommer en plan for det, men hos os er der mest stemning for at købe frem for at leje, siger Initiativgruppen.

Der er i skrivende stund 53 børn er tilmeldt, som antages at være fint på nuværende tidspunkt.

– Det vil selvfølgelig være dejligt med endnu flere tilmeldinger! Det koster 500 kroner, siger Hellested Friskoles Initiativgruppe.

Den stiftende generalforsamling forventes at blive i november eller januar. Den bestyrelse der vælges på den stiftende generalforsamling vil overtage Initiativgruppens arbejde.

Læs mere på hjemmesiden, hvor der også er mulighed for at tilmelde sit barn/sine børn.

Kommentarer