Store Heddinge

Henning Jensen modtog Årets Hæderspris 2014

henning_jensen

Store Heddinge: Søndag aften modtog en husmandssøn fra Store Heddinge, Årets Reumerts hæderspris

Søndag den 22. juni blev Årets Reumert uddelt på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Det var i år 16. gang, at prisen blev uddelt, og til stede var bl.a. Kronprinsparret og et væld af scenekunstnere og folk fra alle grene af branchen, mens seerne hjemme i stuerne kunne følge med på DR K.

Et af aftenens absolutte højdepunkter var uddelingen af Årets Hæderspris. Prisen gik i år til en af dansk teaters helt store kæmper: Henning Jensen. Prisen blev motiveret og overrakt af Bikubenfondens direktør Søren Kaare-Andersen, som i sin motiveringstale blandt andet sagde:

”Sent i sit liv har Henning Jensen sluppet noget løs i sig selv. Givet pokker i kontrol. Sprængt gamle rammer. Nu møder han rollen med hele sin personlighed. Lys, mørke, tvivl og tilgivelse. Og det har ført til nogle af karrierens største præstationer… Også i denne sæson har Henning Jensen sat sit dybt personlige aftryk på en stor sæson: Gamle Levin i ”Indenfor murene” var et blændende og bevægende portræt af landets sidste patriark i kærligt fald fra magten. Alle disse mænd har været stolte, stærke, skrøbelige – og samtidig besjælet af en ny mildhed. Over for sig selv og over for tilværelsen. De udgør et vidnesbyrd om skuespilkunst af allerhøjeste klasse. Lige til en hæderspris.”

– Henning Jensen har stået på scenen i mere end fyrre år og bliver med rette betragtet som sin generations store skuespiller. Men dén Henning Jensen, der står her i aften, er kun få år gammel – en forynget skuespiller, der er mere fri, men også mere sårbar end tidligere, sagde Bikubenfondens direktør Søren Kaare-Andersen. Og han fortsatte:

– Sent i sit liv har Henning Jensen sluppet noget løs i sig selv. Givet pokker i kontrol. Sprængt gamle rammer. Nu møder han rollen med hele sin personlighed. Lys, mørke, tvivl og tilgivelse. Og det har ført til nogle af karrierens største præstationer.

Profil på Henning Jensen

Født i 1943 i Store Heddinge som søn af husmand Christen Jensen, (død 1997), og hustru Ebba Jensen, (død 1991). Uddannet fra Statens Teaterskole i 1970, hvorefter han blev tilknyttet Det Danske Teater. Fra 1973-78 var han ansat ved Det Kongelige Teater, hvor han blev ansat igen i 1987 efter en freelanceperiode ved flere københavnske teatre.

Alene på scenen har Henning Jensen haft knap 100 roller. Han har instrueret på Bristol Teatret og er blevet kaldt sin generations største mandlige nationalskuespiller. I 2008 modtog han Lauritzen-prisen samt Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris.

Henning Jensen er den niende skuespiller, som modtager Årets Hæderspris. Prisen er uddelt 16 gange tidligere, hvor den er gået til skuespillerne Lars Mikkelsen, Jytte Abildstrøm, Bodil Udsen, Ghita Nørby, Kirsten Olesen, Karen-Lise Mynster, Preben Kristensen, Jørgen Reenberg, operasangerne Lisbeth Balslev og Stig Fogh Andersen, balletdanserne Nikolaj Hübbe, Thomas

Kommentarer