Henrik Drent udstiller på Kulturloftet
Store Heddinge: Henrik Drent fra Faxe Ladeplads udstiller den næste måned på Kulturloftet i Store Heddinge
Lørdag den 20. september fra klokken 11.00 til 12.30 inviterer Kulturloftet til fernisering på en udstilling med billedkunstneren Henrik Drent fra Faxe Ladeplads.
Henrik Drents billedkunst er præget af stor spændvidde. Smukke drømmeagtige akvareller, ekspressive malerier i olie eller acryl, naturalistiske landskabsmalerier med et kraftigt og til tider overraskende stærk fantasi.
En del af billederne er med motiver fra egnen omkring Faxe Ladeplads.
Udstillingen kan ses indtil den 18. oktober 2014.
Kulturloftet er en forening og et udstillingssted, der ligger på Store Heddinge Biblioteks 1. sal.
Foreningen Kulturloftets formål er at arrangere med et bredt udsnit af danske og udenlandske kunstnere, klassiske koncerter samt kulturarrangementer af alment og lokal karakter.
Herudover har foreningen til formål at tilbyde stevnske foreninger, at de kan bruge Kulturloftet til egnede arrangementer.
Foreningen Kulturloftet blev stiftet i 1992 og havde første udstilling i 1993.
Medlemskab af Kulturloftet er personligt og koster 100 kroner per år.
Har man lyst til at få yderligere oplysninger om Kulturloftet, kan man henvende sig til formanden, Hans Jørgen Lund Jensen på telefon 2074 8337 eller e-mail: hjj@boestofte.dk
Man kan læse mere på www.kulturloftet.dk
Ferniseringen foregår lørdag den 20. september fra klokken 11.00 til 12.30 på Kulturloftet, Kirketorvet 2, 4660 Store Heddinge
Åbningstider:
- Mandag og torsdag 14.00-19.00,
- tirsdag og fredag 10.00-16.00 samt
- lørdag 10.00-13.00
Kommentarer