Henrik Larsen fra Hårlev i Roskilde-Rally lørdag

Hårlev: Hårlev-køreren Henrik Larsen deltager i weekenden i Tegee-Dan Rally, der køres ved Roskilde
Femte og næstsidste afdeling af Mekonomen Rally Championship, Tegee-Dan Rally, der køres ved Roskilde i den kommende weekend, bliver et nøgleløb for mange af deltagerne
Hårlev-kørerne Henrik Larsen og Jeannette Kvick, der kører i en blå Renault Clio II, ligger på en andenplads i kampen om Danmarksmesterskabet i Standard National. De seneste par løb, er det lykkedes for dem at tage point fra de forsvarende mestre Morten og Frits Grove Nielsen fra Silkeborg.
Læs også: 2 x Hårlev på rallybanen i Sorø i weekenden
Rallyet starter fredag den 5. oktober, hvor der er teknisk kontrol mellem klokken 15 og 18 på Stændertorvet i Roskilde. Klokken 18 er der rallyshow på Dyreskuepladsen.
Lørdag går den første start klokken 8 og den sidste bil forventes i mål klokken 16:18. Lørdag formiddag køres der tre hastighedsprøver, dels ved Kirke Hyllinge og dels mellem Kirke Såby og Tølløse. Lørdag eftermiddag køres der hastighedsprøver nær Havdrup, øst for Viby Sjælland og øst for Snoldelev.
Både start og mål er på Dyrskuepladsen hvor præmieoverrækkelsen finder sted lørdag klokken 19.
Kommentarer