Hårlev

Herrefrokost hos ny grøn borgergruppe i Hårlev

Landsforeningen VedvarendeEnergi har startet et nyt projekt ’Grønne Borgergrupper 60+’. De etablerer borgergrupper i fire lokalsamfund fordelt over hele landet, deriblandt Stevns.

Mandag den 16. april fra klokken 12.15 til 15.15 er der ’Herrefrokost i det grønne’ på Frivillighedscentret på Hovedgaden  i Hårlev. Det er landsforeningen VedvarendeEnergi der i samarbejde med Stevns Kommune starter et nyt projekt ’Grønne Borgergrupper 60+’.

VedvarendeEnergi har lang erfaring med at engagere borgere i sagen for grøn omstilling, og de ved fra deres eksisterende lokalforeninger, at ældre har viden, erfaring og stor interesse for at arbejde med sagen. I de fire grønne borgergrupper har de derfor fokus på at inddrage ældres viden og kompetencer, og vise hvordan de kan bidrage til et bæredygtigt samfund.

I den nye grønne borgergruppe i Hårlev vil der være mulighed for at skabe praktiske løsninger til den grønne omstilling på Stevns. Måske vil gruppen lave et værksted, hvo d vil bygge deres egne solfangere. Eller måske en reperationscafé for elektronik. Eller måske har deltagerne en god idé til at lave bedre genbrug? Ideerne og mulighederne er mange og der er brug for alle, der har lysten, kræfterne og engagementet.

Hvis du er klar på et aktivt seniorliv, og kunne tænke dig at være med i et fællesskab omkring miljø, klima og energi på Stevns, så kom til opstartmødet i ’Grønne Borgergrupper 60+’.

Der vil være et inspirerende oplæg ved Bjørn Sunesen fra Energitjenesten, og der bliver serveret smørrebrød, vand og kaffe til alle der dukker op.

Man kan kontakte arrangørerne på mail mr@ve.dk og høre mere.

Borgergruppen skal arbejde med grønne aktiviteter fra 2018-2020 og fortsætter efter projektperioden med at gøre deres lokalsamfund mere bæredygtige.

Grupperne understøttes af VedvarendeEnergi, de lokale kommuner, og hver gruppe får en grøn borgerpulje til aktiviteter.

Kommentarer